Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En god start

En god start

 

Vi vægter en god begyndelse for Jeres barn i vuggestuen. Det er guld værd for et trygt og godt samarbejde at starten går godt. Vi ved godt, at al begyndelse er svær, og der er en vis uro forbundet med, at man som forældre må give slip på barnet og overlade det til mennesker, man ikke kender særligt godt.

 

For at få den bedste mulige start, anbefaler vi først, at I kommer på et besøg, hvor vi møder hinanden og I får en rundvisning i hele børnehaven og vuggestuen. Her får vi den første snak om, hvordan vores dagligdag foregår, og vi vil gerne høre om Jeres barn. Her snakker vi også om hvordan indkøringen kan foregå bedst muligt for Jeres familie.

Nå Jeres barn er startet i vuggestuen, vil der efter 3-6 mdr. være en samtale om opstarten og barnets trivsel.