Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Målsætning

Målsætning

Et godt sted for børn og voksne.

Sneglehusets målsætning :

Sneglehuset er et sted hvor vi bestræber os på at alle har det godt ! at huset er et godt sted at komme i for børn , personale og forældre.
Sneglehuset vægter værdier som: respekt, mod, omsorg, tolerance:

TOLERANCE/Anerkendelse –
at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen, og behandle hinanden som ligeværdige. Se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og gruppen.
• At vi ser og hører det enkelte barn
• At alle børn er unikke, og at det er ok at være forskellige.
• At det enkelte barn bliver mødt på dets følelser.
• At det enkelte barn føler sig værdifuld i fællesskabet
• At JEG har værdi

RESPEKT og tydelighed
- acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen. At være en god kammerat over for alle. At rumme forskelligheder og respektere andres forskellighed og væremåde.
• At der er kendte rammer i institutionen..
• Pædagogerne er tydelige rollemodeller.
• At ord og handling hænger sammen.
• At skabe en forudsigelig hverdag med fokus på genkendelighed.
• At vi arbejder med at sætte og forstå grænser

OMSORG –
• at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn – både de små, store og over for jævnaldrende.
• At vi tager hånd om hinanden.
• At vi er opmærksomme på hinanden.
• At vi hjælper hinanden.
• At vi har fokus på børnenes følelser og lærer at læse hinandens udtryk.

MOD - at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser personer, der overskrider andres grænse. At være en god kammerat, der reagerer på uretfærdighed.

Gennem disse værdier vil vi være med til at gøre børn livsduelige der har en god ballast til at klare de udfordringer som skolen/ livet vil præsentere børnene for.

Forældresamarbejde:

Da det er forældrene der ved mest om deres barn, er det utrolig vigtigt, at personale og forældre opfatter hinanden som samarbejdspartnere, der ønsker og give børnene de bedste udviklingsbetingelser og muligheder.

Vi lægger megen vægt på et godt samarbejde både i hverdagen men ikke mindst ved afholdelse af flere samtaler i løbet af barnets tid i sneglehuset
De faste forældresamtaler foregår på følgende måde :

• Ved barnets start
• Efter 3- 6 mdr.
• Midtvejs
• Oktober /November for kommende skolebørn.

Der afholdes ved siden af gerne samtaler hvis det ønskes/ efter behov.

Sneglehuset forventninger til forældresamarbejdet er:
• Åbenhed
• Loyalitet
• Positivitet
• Rummelighed/forståelse
• Respekt