Pædagogisk arbejdsmetode
ICDP:
ICDP er en metode, der bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn.
ICDP er en forkortelse af" International Child Development Program", og er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet er et "hverdagsprogram" – altså et værktøj. ICDP metoden træner lydhørhed og empati. Udgangspunktet i denne sensitiverings proces, er en bevidstgørelse af de allerede eksisterende kvaliteter, i samspillet med barnet.
Man arbejder ud fra de 8 samspilstemaer :
Konkret ser de otte samspilstemaer således ud –
1. Vise positive følelser – vise at man er glad for barnet
2. Tilpasse sig barnet og følge dets initiativ
3. Tale til barnet om ting, det er optaget af, og prøve at få en samtale i gang
4. Give ros og anerkendelse for det, barnet kan
5. Hjælpe barnet med at fokusere dets opmærksomhed
6. Give mening til barnets oplevelser af omverdenen og udtrykke entusiasme
7. Uddybe og give forklaringer
8. Hjælpe barnet/eleven med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde at sætte grænser for det – ved at vejlede det og vise positive alternativer
Vi har løbende ICDP-metoden på bl.a. stuemøder, personalemøder, pædagogiske dage.